“Jeg tænker, at vi fjerner det her, den her og alt det her. Så kan vi få en kæmpestor græsplæne i stedet”, siger Thomas på en stolt jeg-har-lige-løst-problemet-agtig måde.
- Og sådan gik det til, at vi fik vores første kolonihavediskussion!
For en kolonihavehave er ikke en græsplæne, der er (jeg citerer løsningsmanden) “nem at holde”. Ikke i min forestilling i hvert fald. Det er en eventyrhave med frodige labyrintgange, masser af gemmesteder og ting, man kan spise. Hvor sommerfugle flyver legende rundt om buskene, mens fuglene kvidrer så smukt. En gang imellem drysser hvide blomsterblade ned i mit hår, mens jeg tuller rundt med vandekanden i bare tæer.
Kan I se det for jer?
Mindre kan ikke gøre det.
I hvert fald ikke indtil, jeg stiftede bekendtskab med havearbejde og fandt ud af, hvor psykohårdt det er!
Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at vi overtog en jungle af ukrudt. Det, der engang var smukke stauderbede, var nu et udefinerbart tæppe af lange stængler med blade på (ja, så langt rækker min botaniske viden altså). Overalt var der ‘skovjordbær’, hvilket jeg først var henrykt over, fordi jeg allerede kunne se den hjemmelavede marmelade for mig. Senere fandt jeg dog ud af, at ‘skovjordbær’ er ukrudt - og temmelig svære at holde for døren, hvis først de har gravet deres underjordiske arme godt ned (generelt er jordbær en ret besidderisk og dominerende plante).
Buskene havde ligeledes set deres snit til at brede sig, og sivene, som jeg fandt ud af var græsplænen, gjorde det svært at komme frem. Det var rent ud sagt kaos.
Jeg var på nippet til at give Thomas ret. En græsplæne var nok alligevel ikke så tosset en ide…
Men jeg er glad for, at jeg ikke gjorde det og i stedet fik en rundvisning af min svigermor, der ved, hvad der foregår i sådan en have. Hun fandt nemlig en solbærbusk, to bonderoser (min yndlingsblomst), et hasselnøddetræ, hostaer (som jeg er blevet svært begejstret for), tulipaner og en masse andre skønne sager, der både dufter og tager sig smukt ud i fuld flor, og som jeg forhåbentlig engang lærer navnene på. Perfekte ingredienser i en eventyrhave.
Og det er helt klart min anbefaling til dig, der lige nu står foran en jungle af ukrudt: Træk vejret dybt og inviter min svigermor - ja, eller en anden med forstand på haver - over til kaffe og en rundtur.
For bag det, der ligner det tarveligste pindebrænde, gemmer sig måske den smukkeste blomst. Måske endda en temmelig dyr en. Er du klar over, hvor dyre sådan nogle haveplanter er?
Ved ikke at rive hele lortet ned og starte forfra er jeg sikker på, vi har sparet en million. Vi har i hvert fald ikke investeret i en eneste plante til haven, men genbrugt det, der gemte sig i ukrudtet. Det er ikke bare sund fornuft, men også helt i tråd med den bæredygtige kolonihaveånd, vi nu skal lære at kende.
Men hvad gjorde vi så helt konkret? Læs her hvordan vi anlagde en have FOR BEGYNDERE >>