I min (lille beskedne) drøm om en eventyrhave fylder ‘det spiselige’ ret meget.
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg elskede at være i min mormors have, da jeg var barn, fordi der altid var noget at smage på. Hun havde jordbærbede og stikkelsbærbuske, gulerødder, kartoffelrækker og drivhus med tomater og agurker. Bagerst i haven havde hun asparges - og med den (endog stadig sparsomme) viden, jeg har om at dyrke asparges, bliver jeg faktisk helt forlegen over, hvor grådig jeg var dengang. De skulle ikke ret langt op af jorden, før jeg hapsede dem (undskyld, morfar, jeg ved nu, at de også var dine favoritter).
Det er som om, at alt det, man selv kan plukke direkte fra haven, bare smager meget bedre. Som barn kunne jeg aldrig drømme om at gnaske i de grønne asparges nede fra Brugsen - men dem i min mormors have… mmh!
Derfor skal der også være en masse at spise i vores kolonihave, om Aksel kan nyde godt af.
- Og noget af det, jeg altid har drømt om, er bærbuske!
Kort tid efter, vi overtog kolonihaven, plantede jeg en brombærbusk og en hindbærbusk - og jeg forestillede mig straks, hvordan jeg skulle fylde mit dørslag med alle de friske, modne bær og overlegen kaste dem over min morgenyoghurt (på en meget instavenlig måde, naturligvis).
Jeg tænkte endda, at der ville være nok til at holde en bærfest for hele familien!
Men nu, 3 år efter, er jeg efterladt med det her:
<billede>
Alle steder hører jeg:
“Vi har S.I.M.P.E.L.T.H.E.N så mange hindbær/brombær. Vi kan slet ikke nå at spise dem”.
“De gror bare helt vildt”.
Nå, gør de det, hva?
Selv på parkeringspladsen i vores Haveforening gror brombærbuskene som ukrudt. Det vrimler med brombær.
Mine? Nix. Ikke et eneste lille bær.
I år har jeg i ren desperation taget imod 2 hindbærstængler fra mine forældres nabokone, der tilsyneladende OGSÅ svømmer i hindbær - blot i håbet om, at de nye kan inspirere de gamle til at gro. Allerede nu ser de dog ud til at have mistet troen på livet i min kolonihave.
Hvad gør jeg forkert?
Jeg har naturligvis googlet. Og her kommer Googles ultimative opskrift på bærbuske:
Sådan får du bærbuskene til at gro
- og give tusindvis af bær hvert eneste år
1. Plads og sol er gode bærforhold
De fleste haveeksperter anbefaler, at man planter sin hindbærbusk et solrigt sted i haven. Tjek. Det har jeg i hvert fald gjort. De anbefaler også, at man planter dem med god afstand til andre, gerne en meters afstand mellem planterne og 2 meter til næste række, hvis man planter flere rækker af hindbær. Jeg plantede et enebarn i min have - endda op ad et smukt, hjemmebygget espalier - så det havde rig mulighed for at boltre sig. Skulle jeg mon have givet det søskende?
De samme forhold gælder for brombærbusken, der ifølge eksperterne skulle være "lette at få til at gro, uden det store besvær"... aha! Måske er det bare min kolonihave, der er et bærfjendtligt sted?
2. xxx
God muldjord. Lidt stenet jord, der ikke er for fugtigt - men skal tilsyneladende nærmest drukne i vand.
Er det bare min kolonihave, der er et bærfjendtligt sted?
Det kan jeg ikke udelukke.