Lad mig slå fast med syvtommersøm: Jeg ved ingenting om haver. Måske lidt mere nu, end da vi startede, men udgangspunktet var absolut nul. Jeg gik til opgaven, som ethvert andet intetanende bymenneske med en computer ville gøre: jeg googlede ‘the shit out of it’.
... Og så blev jeg så træt.
Tekster op og tekster ned om jordtyper, kompost, latinske plantenavne… Det var simpelthen så kedeligt, at det helt tog modet fra mig. Drømmen er en eventyrhave - ikke en uddannelse i botanik og landbrug.
Kan man virkelig ikke begynde sit havearbejde uden?
Jo, man kan!
Så her får du min (amatør)guide til at komme godt i gang med haven.
Guide til kolonihavehaven FOR BEGYNDERE
1. Skru ned for forventningerne
Det er altid et godt sted at starte, når man er nybegynder og tilsyneladende for doven til at sætte sig ind i stoffet. Eventyrhaven skal nok komme, men lad os begynde med blot en have - én, der er overskuelig og nem at holde.
2. Få en gennemgang af en, der kender haven
Det kan være den tidligere ejer eller en, du kender, med haveerfaring. Vi tog min svigermor med på rundtur i kolonihaven. Hun kendte den og kunne derfor udpege, hvor tulipanløgene gemmer sig, hvilke brune grene, der med tiden bliver til solbær og bonderoser og hvilket frodigt, blomstrende tingeltangel, der faktisk er ukrudt.
Havde vi kastet os helt uvidende ud i det, er jeg sikker på, at vi ville have haft haveforeningens mest frodige ukrudtshave (de snyder altså, de ukrudtsplanter!) samt været en hel del kroner fattigere (for planter er dyre!).
Det lykkedes os at få en have ud af dét, der fandtes i den i forvejen - og det er jeg ret glad og stolt over i dag!
Bonus til punkt 2: Den største fordel ved at få haven gennemgået:
Min svigermor vidste, hvor vandrøret lå gravet ned! Tænk, hvis vi havde hakket det over? Sygt træls.
3. Tegn og skab overblik over haven
Når du ved, hvad haven indeholder, ved du også, hvad du har at arbejde med: Hvad skal blive, hvad skal væk, og hvad skal have en ny plads.
Vi (og med ‘vi’ mener jeg Thomas) tegnede haven op (på øjemål) og begyndte at lege med indretningen. Vi gik mange ture i haveforeningen for at lure på naboernes haver og få inspiration til vores egen. Det blev til ideer om højbede, espalier, små gangstier og buske samt praktiske grupperinger af blomsterbede. En sjov, men også lidt udfordrende proces, fordi det var første gang, vi skulle blive konkrete i vores ønsker (og med ‘vores’ mener jeg mine). Sådan helt ned på mål, materialer og den slags.
4. Lær haveredskaberne at kende
Det burde vi selv have gjort, før vi tog hul på første arbejdsdag i haven. Vi overtog nemlig et fuldt udstyret redskabsskur, men vi greb bare det ene efter det andet uden den mindste respekt for redskabernes formål: “Jeg skal bruge noget, der kan hakke lidt… bum, bum, bum… den her!”.
Når du får det rigtige redskab i hånden, kan du mærke, at det giver mening, det du har gang i, og det sparer dig for unødvendig sved på panden og mange, mange vabler på hænderne. Ja, og for ødelagte redskaber også (redskaber er dyre!).
5. Bed om hjælp - havearbejde er sygt hårdt!
Det er nemt nok at tegne og beslutte, hvad der skal fjernes eller flyttes rundt på i haven. Men rent faktisk at flytte det… er sygt hårdt! Man ved aldrig, hvad jorden gemmer på.
Vi skulle f.eks. fjerne et rusten stativ, der stod i haven. Det lignede en rimelig simpel opgave, men nede i jorden blev vi mødt af to betonstøbninger, der holdt fast i stativet - og de blev bare større og større for hvert spadestik. Havde vi ikke fået hjælp af vores familie, havde vi uden tvivl stået og gravet endnu.
Vi fordelte havearbejdet over flere arbejdsdage, men sørgede til gengæld for at hygge os max med at servere frokost, is og kolde drikkevarer undervejs. Det er sådan nogle dage, vi stadig taler om, og det gør mig så glad helt ind i hjertet.
6. Tænk i: Nemt at holde vs. kræver meget vedligehold
Når man er nybegynder i en have, foretrækker man instinktivt de løsninger, der er nemme at holde. Fordi man ikke ved bedre. Man finder dog ud af med tiden, at haver per definition ikke er nemme. I hvert fald ikke i den skala, vi opererer med, hvor ‘nemt’ er lig med ‘vi smider os på solsengene, mens alt ser smukt ud omkring os’.
Der er én ting, jeg har lært at elske meget hurtigt: bunddække! Jo mere bunddække, des mindre lugearbejde. Dernæst stauder: for stauder er faktisk okay hårdføre. Jordbær derimod er nogle bæster, der bare breder sig og breder sig, selvom de har fået en fin afgrænset plads i et højbed.
Vil man have smukke frodige blomsterbede eller roser, kan man godt forberede sig på at skulle arbejde for det. Og ral (sådan nogle små sten, man lægger på stiarealer, så de ser fine ud)? Don’t do it! Med mindre du har lyst til at fjerne ukrudt hver eneste dag.
7. Tænk i: Hele året rundt
Det er fedt at gå rundt i en have, når den er i fuld flor. Den skal bare eksplodere af blomster og dufte og bær og grønne grene. Men hvis du ikke tænker dig om, ender du med at fyre al krudtet af på én gang. Man skal tænke i at have noget, der blomstrer og dufter og er pænt hele året rundt (eller i hvert fald i hele kolonihavesæsonen).
Sådan noget som tulipaner kommer i starten af foråret. De giver dig sommerfugle i maven ved tanken om, at kolonihavesæsonen starter. Roser og mange andre farverige blomster kommer først i sommermånederne, og de saftige, røde jordbær, du glæder dig til at sætte tænderne i, kommer typisk i juli (når der har været mange solrige dage at modne i). Bær i august, æbler i september. Og sådan kan du lægge en lille årsplan for din have, så der er noget at se frem til hele året rundt.
Her ser du resultatet af vores hårde havearbejde: Fra ukrudtjungle til begynderhave:
Det så sådan ud i noget, der lignede 1 uge, og så eksploderede ukrudtet igen... Ja. Det gør det altså. Derfor en vigtig pointe: Husk at tage billeder af dit hårde arbejde, så du kan minde dig selv om, at det rent faktisk så pænt ud.